Fejø Retreat

mindfulness og permakultur


Leave a comment

Nyhedsbrev højsommer 2013

Foråret kom sent i år. Først den 9. april kunne vi starte i haven, mange planter skulle flyttes fra de midlertidige bede på Fejø Retreat og ud i de nyanlagte bede i Den Helbredende Have på Fejø.

I slutningen af april kom den første wwoof´er – og så begyndte det at gå stærkt. Vi nåede imidlertid ikke at få flyttet ALLE planter fra depotbedene, inden det pludselig i midten af maj var blevet for varmt til at det syntes forsvarligt at flytte planter på bar rod ud i den tunge, lerede jord i Den Helbredende Have. Men der er luget og sået og anlagt stier og  bede  og klippet græs til den store guldmedalje. Planter har vi identificeret, samlet og tørret – se selv på helbredendehave.dk. Lige nu er vi ved at gøre klar til den officielle åbningsdag den 17. august, en dag hvor vi skal fejre at det er lykkedes os at nå så langt, som vi er.

wwoof1

Alle planter pottet i foråret har vokset; de får nye. større potter og frisk jord.

wwoof2Belægningen rundt om gingko bilobatræet er ved at blive designet og skal lægges i røde mursten. Uha, bare det lykkes! – Men hvorfor skulle det ikke det?

Også på Fejø Retreat har vi været der med lugejern, planteske og græsslåmaskine. Naturen har sine egne planer, alt skal overgros med planter og helst skal det hele springe i skov. Vi samarbejder med naturen, men vi har også vores egne ideer og planer,  som ikke altid er helt samstemmende med naturens. Værst er det med de brune snegle, som æder tagetes, æder bønner, æder kål. Dem går vi efter med tidseljernet……

Heldigvis er der meget til fornøjelse for øjet såvel som for ganen som IKKE er ædt af hverken snegle, harer dådyr eller lus. Der har været mange varme dage og der har været dage med regn. Her i juli har der været varme- og tørkebølge, så vi har måttet vande en del. Sol og vand plus god jord og næring giver bare SÅ meget frodighed. Vi høster af naturens gavmildhed: hvidløg, squash, bønner for ikke at tale om de rigelige mængder af blomstrende urter …… Hvad smager dog bedre end det, som kommer fra egne bede?

madenMaden er vegetarisk – og selv om et mundheld siger at mange kokke fordærver maden, så gælder det ikke her. Vi får LÆKKER mad, hver dag, tilberedt med kærlighed og omhu.

Mick skriver på TV serien sammen med Sean, Anne bruger det meste af sin tid i haven – men er også aktiv med Fejø Permakultur og Omstilling plus hun arbejder på sin opgave på mindfulnesslæreruddannelsen. Opgaven handler om mindfulness og kroniske smertesymptomer og den skal afleveres den 20. oktober.

En sjov oplevelse var det, da et TV hold kom på besøg – udsendelsen bliver vist fredag den 16. august, prime time. Den sidste udsendelse i rækken af ø oplevelser for “Puk og Herman går i land”.

Datteren_og_Puk_4Puk skal lære at plukke blomster meditativt, forebyggende mod stress. Foto: Threin Ottosen

Permakulturugen var skøn, med spændende oplæg og interessante perspektiver. Ladekøkkent er indrettet og fungerer rigtig godt, når vi er mange, wwoof´ere, os selv og andre gæster på retreat, med eller uden kroniske smerter.

Vandet er lunt og vi bader hver eneste dag. Det liv vi lever er det liv, vi drømte om, da vi boede i Ballerup. Værd at huske på og være taknemmelig over, hver eneste dag.

Advertisements


2 Comments

Nyhedsbrev forår 2013

sten

Endnu ligger klatter af sne fra de mange snedriver som har dækket jorden fra før påske og der er 5 graders frost om natten. Men foråret arbejder på højtryk og der masser af brændenældespirer, friske små grønne blade fra katosten og masser af frisk kvan, rabarber og alt muligt andet på vej.

Den største forandring der er sket siden sidst er at jeg, Anne, fra 1. marts ikke skal på arbejde i CAR Lolland. Jeg sagde min stilling op og vil det næste halve år hellige mig arbejdet i og med Den Helbredende Have på Fejø samt den skriftlige opgave på mindfulness lærer uddannelsen. Det er en gave at få den mulighed og jeg nyder det i fulde drag.

findhornI januar var Anne på Findhorn i en uge på et kursus om den sociale dimension i bæredygtige fællesskaber. Det var en lærerig og god oplevelse at være på Findhorn, se og mærke stedet og energien, være sammen med en gruppe skønne mennesker fra hele Europa og blive undervist af to usædvanligt dygtige mennesker, Kosha Jaubert og Robin Alfred.

Ugen på Findhorn samt det faktum, at Hanne Oustrup i begyndelsen af januar frasagde sig sit frivillige havelederskab af Den Helbredende Have på Fejø er de to væsentligste årsager til at Anne nu ikke skal passe et lønarbejde. Det er et helt andet liv på Fejø Retreat, når vi begge “er hjemme” og har en hverdag sammen. Det er skønt, når her kommer wwoof´ere og vi arbejder sammen med såning og forskønnelse af stedet – endnu mest inden døre.

idaogida

Her i påsken har Ida og Ida været her og wwoof´e – det var inspirerende og produktivt. Værelser blev indbydende og planter og frø blev sået i massevis. Et transformationsspil blev der også tid til.

saaning

Jo, årets 3 første måneder har bestemt ikke været kedelige!

Når vi ser fremad kan vi glæde os til skønne sommeruger, besøg af venner, wwoof´ere og retreatgæster.

Til midsommer kommer Susanne Emmysdatter og holder kursus med bl. a. svedehytte, se her.

I juli har vi en meditativ haveuge og er permakulturuge i samarbejde med henholdsvis Den Helbredende Have på Fejø og Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ.