Jævndøgn

Jeg forestiller mig altid, at når det er jævndøgn, så er alt sprunget ud. Sådan maj-agtigt.

Sådan er det ikke. Jævndøgn er koldt, lærken synger, vintergæk og krokus blomstrer og man driver blomstrende grene frem indendøre. Foråret er på vej, det er tydeligt. Men koldt er det.

I år blev det dagen efter jævndøgn at vi fik tændt bålet. Udendørs. Godt med tøj på. Og så sidder vi dér i solen i den høje, klare stille luft, mens dagen går på hæld. Den halve måne hænger lige oppe over vores hoveder, den hænger højt oppe, den er på een af sine lange baner. Månens gang på himlen er fortsat lidt af et mysterium for mig, hvad tid står den op, hvad tid går den ned? Ikke to dage er ens.

Ja, så sidder vi dér, gamle, grånede og glade. Ikke affældige, men gamle, let gigtplagede, synet er ikke hvad det har været. Fulde af minder fra vores lange, lange liv, hver for sig og sammen. Tænk lige lidt tilbage til 1947 og 1952, det er en anden tid. Og det har vi oplevet.

Vi drikker den varme te af friskplukkede urter, citronmelisse, brændenælde, salvie, pebermynte.

Bålet knitrer, lærken synger, gæssene trækker, spætten hamrer. En falk flyver lavt, jager markmusene.

Taknemmelighed.

Snart skal vi rejse herfra. Gode år har vi haft her.

Anne Vinter, 22.03.21

Timing

Sådan een som mig tænker ofte: Jeg skulle have været gået i gang før.

Med dette projekt, at flytte, at forlade et sted som man holder så meget af, som rummer så mange gode minder, et sted hvor man har sat rødder – skulle jeg helt klart have startet før.

Men det er nemt at sige, og tingene sker, når tingene sker. Ikke før. Ikke efter. Og nu er det nu og jeg er bare så parat til at få ryddet uendeligt meget op og gjort uendeligt meget rent. Ude som inde, inde som ude.

Der er tre potentielle købere i spil nu, måske fire. Så det skal nok lykkes. Vi har budt på et hus i Vordingborg, der passede perfekt til vore behov, det gik dog til en anden køber. Men der er andre huse, det skal nok gå. Jeg skal bare tage det stille og roligt, alt andet er gået, så det her, det går også. Og mange, mange mennesker derude vil os det vel.

Heidi har mallet de fineste skilte, dem sætter vi op på søndag. Og så kommer påsken og foråret.

Og lige pludselig, så er dette, som jeg har overvejet og tænkt på i så lang tid, det er en realitet, og bum, jeg bor et andet sted. Et sted, der er mindre og meget mere enkelt at holde. Et sted, der alt andet lige passer bedre til en kvinde, som er i sit livs aften. En kvinde, som ældes med ynde.

Anne Vinter, 05.03.21

Himlen er blå

Også i dag kunne jeg nyde min frokost udenfor og tage middagsluren dér, udenfor, i solen – med faktor 50 i ansigtet.

Meeeen hvor er det dejligt! Duftene, lydene, knopperne på mirabellerne, der er bristefærdige.

Og vasketøjet dufter usammenligneligt skønt, når det har været ude at hænge. I solen og vinden, den lette brise. Lufttørrede lagner. En luksus.

Jeg husker da jeg var barn, jeg voksede op på en større gård i 50´erne.
Der var en månedlig dag, hvor der blev tændt op i grukedlen, og så blev der ellers vasket.
Storvask, hed det.
Og der kom en kone og hjalp til, ud over min mormor og den unge pige i huset, som jo altid var der. Det hele kom ud at hænge, der var ikke noget valg. Og det blev rullet på den store rulle oppe på loftet, og så lå det i linnedskabet, sirligt og duftende.

Som det er nu, har jeg et skab hvor håndklæderne og viskestykkerne ligger sammenfoldede og meget ordentligt. Dog ikke rullet, men alligevel. Det ny sted skal der være et linnedskab, ja, og vi kommer ikke til at have nær så meget sengelinned, som vi har nu – fordi vi jo har alle de gæster. Dejlige gæster – men det er noget af det, som ikke kommer til at være en del af det ny liv. Det ny liv i det lille hus på den stille villavej, tæt på vandet, markerne og skoven, men dog i byen, tæt på togstationen og supermarkedet. Det ny, enkle liv – hvis et liv da ellers kan være enkelt.

I dag har jeg gjort rent, vasket gulve – og nørj hvor det trænger. Sidste år havde jeg en dame til at komme og hjælpe mig med hovedrengøringen. Nu skal der gøres hovedrent igen. Og vi rydder op og smider ud. Hver dag. Der er nok til mange dage.

Elsker du også lufttørrede lagner?

Anne Vinter, 27.02.2021

Stilheden

I dag er der ikke en vind.

Solen skinner.

Jeg spiser frokost ude, solen varmer.

Jeg tager en middagslur udenfor under det lune tæppe. Når jeg ligger dér og kigger lige op i den blå himmel ved jeg, at der ikke findes noget bedre.

Jeg går en tur i det lune stille vejr.

Rundt om mosen, den gamle drænede Store Mose. Rundt ved vores bakke, eet af de højeste steder på Fejø. 13 meter!!

Jeg må tage jakken af, det er varmt selvom skyggerne så småt begynder at blive lange.

Jeg lægger mig på knæ i Den Helbredende Have og luger lidt. Mulden dufter. Jeg ser spirerne ved rødderne af esdragonplanten.

Jo, der er meget jeg kommer til at savne. Det har været en fest at bo her i alle de år, det var et godt livsvalg at vi kom af sted, dengang i 1997.

Nu skal vi af sted igen, og dennegang uden drømme at realisere ud over at holde helbredet så nogenlunde så godt man kan og leve fuldt og helt hvert øjeblik. Med døden på venstre skulder, som prærieindianerne siger (har jeg ladet mig fortælle). Jeg synes det er et godt udtryk, at leve livet og tillade døden at være nærværende, det befordrer intensitet og mening.

Anne Vinter, 21.02.21

New blog

A new year

A new (old) name

A new life, selling Fejø Retreat and moving to where we do not yet know.

and a mindful ongoing life, as for many years now

I am changing blog, the new one is in the making, but the blog post is ready and you can find it here: https://ekliptica.wordpress.com/blog-2/

On the new blog you can also make a subscription, so you get a mail every time there is a new blog post, which there will be every Saturday, just as here, on the old Fejø Retreat blog.

Anne Vinter, 31.12.2020

Mozart

On this last mindfulness blogpost of 2020 I found this: Cai Thomas (of 12 years old when recorded) singing Laudate Dominum. I hope there are no commercials!! But anyway, just lean back and be aware. Whatever you are aware of in the present moment.

Cai Thomas: https://www.youtube.com/watch?v=V-77sjOWCkQ

Laudate Dominum

Laudate Dominum omnes gentes
Laudate eum, omnes populi
Quoniam confirmata est
Super nos misericordia eius,

Et veritas Domini manet in aeternum.
Gloria Patri et Filio et Spiritui Sancto.
Sicut erat in principio, et nunc, et semper.
Et in saecula saeculorum.

Amen.

Praise the Lord, all nations;
Praise Him, all people.
For He has bestowed
His mercy upon us,

And the truth of the Lord endures forever.
Glory to the Father and to the Son and to the Holy Spirit,
as it was in the beginning, is now, and forever,
and for generations of generations.

Amen.

Anne Vinter, 26.12.2020

YOU

You have probably noticed that you are unique. There is no other person on Planet Earth who is exactly as you are. And there never has been. Billions and billions of individuals have lived and are living, and still there is only one YOU.

The stream of life goes through YOU and your breath is one bridge to experience this. How you experience it is your experience and you do not know how other human individuals experience this miracle, the miracle of life. Your experience is yours alone and unique and completely true. Never doubt that. You experience through your senses – is your absolute truth.

Like many other individuals you find yourself longing for light and love. More light and more love.
Peace.
Less suffering.
Happiness.

When you experience these states (in yourself or outside yourself or wherever or however you experience them) you can understand them as energy. Energy streaming inside and outside and through you. So this is where love starts. Peace starts. Happiness starts. From you.

And in those moments when you are experiencing love, peace, light, happiness, forgiveness this energy is emanating from you. And you are changing yourself and you are changing the world.

YOU are powerful………

Anne Vinter, 18.12.20

This moment…… this now

There is a new, magnificent moment all the time. As long as you are alive.

Once you begin to realise this, the absolute magic of being alive, the wonder of it, life is not the same as it was before. Life has its planning, considerations, judgements, ups and downs. But behind that – or inside or above or beneath, at another level – is the stream of consciousness itself, and it contains love and gratitude even if it is at a non verbal level.

Life itself.

Moment by moment.

To experience this, and mind you, experiencing is different from thinking of, you need not meditate. But having a formal practice is a good prerequisite, since you are training your awareness with insight and will power and endurance.

And then, it is only a matter of leaning back, letting go, and the wonder opens, a moment, a glimpse, once and again and again.

If you like Leonard Cohen, I recommend this, Love Itself: https://www.youtube.com/watch?v=DngaLm5fAvk

Anne Vinter, 11.12. 2020

Levels of consciousness

Consciousness itself cannot be weighed and measured by natural science. What science can do is to measure the neural wavelength in the brain during for instance meditation – and different states – or levels – occur. But natural science cannot measure or draw the experience that is connected with these levels.

In buddhist tradition, especially, we have stories from people who have experienced these different states of consciousness. And there are quite a few maps, let us call it maps.

From a non buddhist perspective we also have stories from different traditions. This one is from Gourdieff (https://en.wikipedia.org/wiki/George_Gurdjieff) . He maps out five levels of consciousness.

  1. The level of deep, dreamless sleep. No ego function is active here.
  2. The level of dream sleep. A dream ego is active, experiencing what is happening in the dream.
  3. The level of everyday life. The ego is active and not aware, identifying with thoughts and emotion
  4. The level of mindfulness. The ego is becoming more transparent, realising that there is a state of consciousness that is merely experiencing mind and body. An awareness state of no judging. Training mindfulness we can tell stories from this state of consciousness, the heart opens. At this state the ego realises that there is more to life than the ego, and the ego has a longing for these levels of consciousness. The sadness is, the ego cannot go there, just like the ego is not a part of the dreamless sleep.
  5. Non dual level. No ego.

Anne Vinter, 06.12.2020

Glimpses of light and peace during everyday life

The daily formal practise is important, this cannot be pointes out too many times. Because the mind says again and again, in many different ways: “What am I doing here, why am I sitting here, what is the purpose of this”. And you need your will power to go on sitting and as time goes by, month after month, year after year, pay attention to the evident changes in your every day life.

You do not suddenly become happy all the time. Life is as it is with its ups and downs, pleasures and sorrows. But you gradually realise that there is more to life than that. You need not identify with everything that is going on in your mind.

You find places, so to speak, as glimpses, where you let go and you experience peace, happiness, joy – a state with no words and no thoughts, just pure being. In the beginning you hardly notice that this is happening during your day, because it is a glimpse, very, very short. But it is there, it comes to you without expectation, without you operating from your will.

It just appears……….

And goes away again

29.11.2020 Anne Vinter