Fordybelsesretreat i august

Ønsker du fordybelse, fællesskab og inspiration omkring din formelle mindfulness praksis?
Du er velkommen denne uge, med gaveøkonomi.
Ankomst søndag den 11. august sidst på eftermiddagen, slut fredag 16. august ved middagstid.

Program
Søndag aften
holder vi en kort meditation og en behovs- og forventningsafstemning til ugen.
Mandag – torsdag
6.30 to 7.00: Kropsøvelser, “Work In”
7 –  8: Siddende meditation, 50 min.
8 – 8.30: Morgenmad
8.30 – 10.30: Samtaler om mindfulness og permakultur
10.30 – 11.30: meditativt arbejde eller gående meditation
11.30 – 12.30: arbejdende meditation i køkkenet, hente brænde, feje osv
12.30 to 13.30: frokost og fordøjelse
13.30 – 14.30: siddende meditation 50 min
14.30 – 17.30: Pause
17.30 – 18.30: siddende meditation
18.30 to 20: Forberede et let aftensmåltid, spise og vaske op.
Resten af aftenen er til fri disposition
Fredag: Vi slutter formelt after samtalerne kl. 10.30. Herefter fælles oprydning, let  frokost og afrejse.

Praktisk
Max 8 deltagere. Hvis du ikke kender mig, holder jeg et grundigt telefoninterview før du tilmelder dig.

Pris: Gaveøkonomi

Logi: Telt eller sovesal. Ønsker du enkeltværelse kan vi arrangere logi mod betaling 7 min gang herfra. 

Maden: Vegetarisk. økologisk, enkel. Vi laver selv maden, sammen, i stilhed, i det meditive formiddagsmodul.

Anne Moloney underviser.
Jeg har haft min egen formelle meditative daglige praksis siden 2007, har undervist siden 2012. Min lærer er Jens Erik Risom, Skolen for Anvendt Meditation. Jeg er i videregående træning.
Formelt er jeg folkepensionist nu. Min baggrund rent arbejdsmæssigt efter et langt arbejdsliv er alsidig, primært inden for det pædagogiske og formidlingsmæssige felt.
Min basisudannelse er lærer (1976), derudover har jeg en humanistisk basisuddannelse fra RUC (1996) og en kropsterapeutisk uddannelse fra Skolen for Organisk Kropspsykoterapi (1989). Meditationslærer og mindfulnessformidler blev jeg i 2013.

Ret til ændringer forbeholdes. Anne Moloney copyright.

Siden sidst ændret 06.11.2018

 

Advertisements