En oase i en travl hverdag – SIND ugen

Uge 28 (7. juli til til 12. juli) 
Fokus på balance og glæde i dit sind.

Du slapper af
Du er uforpligtet
Du bliver næret og revitaliseret

Du får viden og inspiration med hjem til hvordan du i din hverdag kan fortsætte med at kultivere dit sind og din bevidsthed.

Vi vil le sammen, synge og danse

Urter, krop og sind
Du lærer om hvilke urter fra Den Helbredende Have, der er gavnlige for kroppens funktioner. 
Du får urter med hjem, som du kan tørre til at bruge i din daglige te eller i din urtesalt, eller direkte i den daglige madlavning

Sind og bevidsthed
Du får introduktion til mindfulness. Bare 5 minutter hver dag når du kommer hjem vil gøre en kæmpe forskel.

Sind og bevægelse
Du får introduktion til bevægelse i hverdagen, så du har lyst til at fortsætte, når du kommer hjem.

Ugen ledes af Anne og Mick Moloney
Anne er mindfulnesslærer og kropsorienteret psykoterapeut med mange års erfaring. Mick er musiker, komponist og tekstforfatter med over 20 års erfaring med tankens kraft. Sammen ejer de Fejø Retreat.
Anne er desuden primus motor i Den Helbredende Have på Fejø, som drives af frivillige.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Ankomst søndag den 7. juli hen på eftermiddagen. Du bliver indkvarteret, vi spiser et let måltid sammen, og du hører om den kommende uge – hvad er indholdet konkret og hvilke forventninger har du?
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag har vi program hver dag fra kl. 7.30 med en lang middagspause, så du kan cykle eller gå tur på øen, bade, sove eller være i haven. 
Afrejse fredag den 12. juli midt på dagen efter afslutning om formiddagen samt let frokost
Vi har plads til 5 deltagere i denne uge.
HVOR KAN DU BO
Vi har to dejlige værelser på Fejø Retreat og vores “halmhytte” samt mulighed for at slå eget telt op. 
Eventuelt kan du booke dig ind på nærliggende B&B.
MAD
Maden er økologisk og vegetarisk, vi kan imødekomme ønsker om glutenfri og laktosefri kost. Vi bruger masser af urter i maden. Vi laver maden i fællesskab, så du har det i fingrene når du skal i gang selv i den egen hverdag
PRIS
Vi arbejder med gaveøkonomi. 
DEPOSITUM
Venligst indbetal kr. 750,- i depositum og din plads er reserveret. Sidste frist for tilmelding er 15. juni.
TILMELDING
Venligst kontakt Anne Moloney på moloney(at)fejoe.dk for yderligere information og tilmelding. Du for information om kontonummer og indbetaling ved tilmeldingen.


Ret til ændringer forbeholdes 08.3.2019
Anne og Mick Moloney


Advertisements