Fejø Retreat

mindfulness og permakultur

Pilgrimsdage 2018

Igen i år vandrer vi på Fejø lørdag den 28. juli og søndag den 29. juli.

pilgrim2016_1Vandringen er begge dage ledet af Elizabeth Knox-Seith og Kevin McLaughlin fra Pilgrimshuset i Maribo.

Vandring lørdag den 28. juli
Vi starter kl 9 på Fejø Retreat, Storemosevej 32, Fejø.

Vandring søndag den 29. juli
Vi vandrer hver især til Fejø Kirke hvor der er højmesse ved Elizabeth Knox Seith, hvorefter vandringen fortsætter

I år er det fjerde år vi vandrer på Fejø med pilgrimmenes 7 nøgleord i vore hjerter: * Langsomhed * Frihed * Enkelhed * Bekymringsløshed * Stilhed * Fællesskab * Spiritualitet

Vi vandrer ad øens veje, markveje, stier og langs vandet. Der er mulighed for at gå i sit eget tempo og der er mulighed for at gå med på kortere eller længere stræk. Den længste tur er hver dag ca. 15 km. Medbring gode vandresko (som er gået til!!) og  gerne et lille håndklæde, hvis vejret skulle tillade en dukkert.

Du kan vandre i stilhed eller i fordybet samtale.

Elizabeth Knox-Seith hjælper os til rette med vores vandring hver især i det åndelige landskab mens Kevin McLaughlin hjælper os med at finde veje og stier i det fysiske landskab.

Kommer du “langvejs fra” er du velkommen til Fejø allerede fredag aften. Pilgrimscentret er åbent.

Praktiske forhold:
Fejø Retreat fungerer ligesom de foregående år som pilgrimscenter, det er muligt at overnatte her samt booke sig ind til morgenmad, madpakkesmøring og aftensmad.

Kontakt: Anne Moloney på mail moloney@fejoe.dk vedr. bookning eller spørgsmål vedrørende praktiske forhold.

pilgrim2016_2

Sidst opdateret: Fejø, den 9. december 2017.

Advertisements