Vi sætter yurten op – og får jord under neglene

Vil du være med?

I år, 2020, er det tanken at yurten skal have fast gulv og en ny vandtæt “overfrakke”, en ny vindtæt dør, halvdelen af stængerne, der holder loftet skal udskiftes og måske kan det også lykkes at installere en varmekilde, (en lille brændefyret ovn) plus den nødvendige, tilhørende skorsten.

Derfor har vi afsat en hel uge i slutningen af marts, lige efter jævndøgn, til at rejse yurten. Det bliver en uges workshop, ligesom dengang vi lavede selve yurten, som vi har haft glæde af nu i fire somre.

Dit udbytte: Du vil selv kunne konstruere og rejse en yurt, hvis du vil, når du kommer hjem.

Tidspunkt: ankomst mandag den 23. marts i løbet af dagen, afrejse fredag den 27. marts midt på dagen, på den måde har vi tre HELE dage til at arbejde på og med yurten.

Overnatning: Du kan sove på sovesal her på Fejø Retreat, bare tag en sovepose med, vi har madrasser.

Tilmelding: Der er 6 pladser, tilmelding nødvendig, kontakt Anne Vinter på anne(at)helbredendehave.dk

Mad: Vi beder dig om at bidrage til den fælles mad med hvad der svarer til kr. 150,-  eller cool cash.

yurt6

Vores yurt er fremstillet af naturmaterialer og genbrugsmaterialer (plus nogen ting som vi har set os nødsaget til at købe).

Inderteltet er gamle lagner og dynebetræk.
Isoleringslaget består af kasserede dyner.
Yderteltet er sejldug kombineret med en købt pressenning.
Udsmykningen er udført i 2018 af Maja Gram, Danmark, og Hanna Köteles, Ungarn.

Kombineret med at vi sætter yurten op, luger vi lystigt i Den Helbredende Haves bede og i vores selvforsyningshave.

Og så laver vi mad og synger og danser.

yurt3
yurt2

Ret til ændringer forbeholdes.
Tekst og foto: Anne Vinter, opload 04.12.2020