Jævndøgn

Jeg forestiller mig altid, at når det er jævndøgn, så er alt sprunget ud. Sådan maj-agtigt.

Sådan er det ikke. Jævndøgn er koldt, lærken synger, vintergæk og krokus blomstrer og man driver blomstrende grene frem indendøre. Foråret er på vej, det er tydeligt. Men koldt er det.

I år blev det dagen efter jævndøgn at vi fik tændt bålet. Udendørs. Godt med tøj på. Og så sidder vi dér i solen i den høje, klare stille luft, mens dagen går på hæld. Den halve måne hænger lige oppe over vores hoveder, den hænger højt oppe, den er på een af sine lange baner. Månens gang på himlen er fortsat lidt af et mysterium for mig, hvad tid står den op, hvad tid går den ned? Ikke to dage er ens.

Ja, så sidder vi dér, gamle, grånede og glade. Ikke affældige, men gamle, let gigtplagede, synet er ikke hvad det har været. Fulde af minder fra vores lange, lange liv, hver for sig og sammen. Tænk lige lidt tilbage til 1947 og 1952, det er en anden tid. Og det har vi oplevet.

Vi drikker den varme te af friskplukkede urter, citronmelisse, brændenælde, salvie, pebermynte.

Bålet knitrer, lærken synger, gæssene trækker, spætten hamrer. En falk flyver lavt, jager markmusene.

Taknemmelighed.

Snart skal vi rejse herfra. Gode år har vi haft her.

Anne Vinter, 22.03.21

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.