Fejø Retreat er smukt beliggende i kuperet terræn med udsigt over Smålandsfarvandet.
Ejendommen har et samlet jordtilliggende på 8,9 ha, som har været dyrket Statskontrolleret Økologisk siden vi overtog i 1997. Der er landbrugspligt.
I 2009 fik ejendommen et permakultur design, du kan læse mere om permakultur her.
Den Helbredende Have på Fejø er en besøgshave, som er anlagt på ejendommen. Haven rummer over 200 planter fra Hildegard af Bingens planteliste, de fleste af dem med dokumenteret sundhedsfremmende effekt. Haven har et brand og rummer et erhvervspotentiale inden for turisme og sundhedsfremme. Læs mere om Havens erhvervspotentiale her og se Havens egen hjemmeside her
Huset rummer 180 m2 beboelse fordelt på to selvstændige boligunits, der deles om vaskemaskine, bryggers, fælles indgang gennem havestue og vandskyllende toilet med brusebad. Læs mere om boligerne her.
En gæstehytte bygget i byghalmballer fra egne marker, opført i år 2000, ligger charmerende tæt på huset og alligevel for sig selv, helt ude i det fri. Fra det store vindue ses Smålandshavet. Læs mere om halmhytten her
Salgsværdien af ejendommen er fastsat med hjælp fra ejendomsmæglere og andre, kr. 2.350.000 med en udbetaling på kr. 125.000.
Læs mere om ejendommens økonomi her
Siden sidste opdateret 16.09 2020, Anne Vinter
Hej,
Jeg er sygemeldt med kronisk stress og smerter og er meget interreseret i jeres ophold for netop dette. Jeg vil meget gerne høre mere om hvornårI har det næste.
Vh
Annika
Hej Annika, jeg skrev en mail til dig, men den er kommet retur. Vil du sende mig din email adresse på moloney(at)fejoe.dk. Mange tak. Med venlig hilsen Anne